Returvarmeafgift

  • Hvorfor indfører I returvarmeafgift?

    Allerede for ti år siden begyndte varmeselskaber at indføre returvarmeafgift, fordi det giver jer et økonomisk incitament til at udnytte varmen ordentligt.


    Varmeprisen er en kollektiv pris – du afregner selvfølgelig efter forbrug, men alle kunder, der er tilknyttet samme fjernvarmeværk, betaler samme pris pr. MWh.


    Vi indfører returvarmeafgift pr. 1. januar 2020, fordi vi vil drive mere bæredygtige varmeværker - og det har vi brug for jeres hjælp til.

  • Hvad er min returtemperatur/afkøling?

    Du kan se returvarme på din regning hver måned. Du kan også tjekke din varmemåler, hvor du kan se, hvilken temperatur, du modtager og hvilken, du returnerer. Find vores vejledning på eon.dk/varmemaaler.


    Du udnytter energien i fjernvarmen godt, hvis forskellen på de to temperaturer er mindst 30º C. Er forskellen lavere, kan det være en god idé, at vores servicetekniker gennemgår din varmeinstallation.


    Læs om vores servicetjek og book din tid eon.dk/servicetjek 

  • Tjek temperaturen på din fjernvarme

    Der findes to slags målere - med enten to eller tre knapper. Vælg den vejledning, der passer til antallet af knapper på din måler, så du kan tjekke din fremløbs- og returtemperatur. 
     

    På linket herunder finder du en beskrivelse af, hvordan du finder frem til netop dine temperaturer. Du kan også klikke på filmen og følge vejledningen.
     

    Se hvordan her: www.eon.dk/varmemaaler
     

    Vi udregner din returvandstemperatur ud fra dit gennemsnit over hele året, men ved at holde øje med din fjernvarmemåler kan du altid få et øjebliksbillede af din nuværende situation.

  • Returvarmeafgift - skal jeg betale eller får jeg penge retur?

    Det kan du se på din regning hver måned, hvor vi udspecificerer dine temperaturer og viser, hvordan vi regner bonus eller afgift ud. 

  • Kan der være fejl på fjernvarmemåleren?

    Hvis du har mistanke om, at der er fejl i varmemåleren, skal du kontakte vores kundesupport - udfyld vores formular her. Husk at oplyse dit kundenummer.
     

    Det er en god idé at aflæse måleren regelmæssigt, så eventuelle ændringer i dit forbrug bliver konstateret hurtigst muligt.

  • Hvad betyder afkøling af fjernvarmevandet?

    Afkøling er et udtryk for det antal grader, som fjernvarmevandet bliver koldere ved gennemløb i fjernvarmeinstallationen - altså hvor godt energien udnyttes.


    Hos E.ON anser vi en gennemsnitlig årsafkøling på mindst 30 grader C, som en god afkøling, og dermed en god udnyttelse af fjernvarmen. En dårlig afkøling – det vil sige på 20 grader C eller derunder betyder, at det varme vand, der løber gennem radiatorerne, ikke afgiver tilstrækkelig med varme til rummet. En god afkøling er lig med mindre m3 forbrug.
     

    Du kan læse mere og få gode råd her.