1. Om E.ON
  2. Ren Luft

Lad os sikre en renere luft i byerne

Luftforurening er et overset problem. Hvert år er luftforurening fra trafikken skyld i ca. 900 dødsfald. Det er fem gange så mange end der dør i trafikken. I større danske byer udsættes man for luftforurening, svarende til passiv rygning fra op til syv cigaretter om dagen. Børn er udsat for op til 60 procent mere luftforurening end vi voksne, da de er tættere på gadeniveau, hvor forureningen er størst.

Dieseludstødning forringer livskvaliteten. Det skader hjertet, giver luftvejssygdomme og fremskynder kræft og demens. Det er nogle af de mest velkendte konsekvenser ved udstødningsgasserne.

Løsningen på den korte bane er at forbyde de ældste og mest forurenende dieselbiler i miljøzonerne* i de største byer fra 2020. Desværre tøver Folketinget med at gøre noget ved problemet, og derfor har vi brug for din hjælp. Sammen med Det Økologiske Råd sætter vi fokus på de sundhedsskadelige og samfundsøkonomiske konsekvenser ved luftforurening.

Vil du være med til at forbedre luftkvaliteten i din by, så skriv under og vis politikerne, at vi vil ren luft i vores byer.

Fossilbiler og luftforurening

Hvert år dør 3.400-5.400 danskere om året for tidligt pga. luftforurening. En væsentlig del af den kommer fra transporten, og det kan vi gøre noget ved. Derfor skal vi have bedre miljøzoner i byerne, så de mest forurenende og gamle dieselbiler udfases. Røg og støj hører fortiden til.  

Elbilen – et grønnere alternativ

Det er både mere behageligt og billigere at køre på el end diesel og benzin og så er elbilen et mere miljø- og klimavenligt alternativ. Elbilen har ingen udstødning, støjer næsten ikke og når du lader med grøn strøm, er klimabelastningen langt mindre end benzin- og dieselbiler.

For at gøre det nemmere for flere at tage del i den grønne omstilling, udvider vi hele tiden vores ladenetværk i Danmark og resten af Europa. Vi opsætter nye ladestandere i byerne og hurtigladere ved motorvejene og trafikale knudepunkter, så du kan oplade din elbil over hele landet med energi fra vedvarende energikilder. Frem mod 2020 udbygger vi vores europæiske ladenetværk med over 180 ultra-hurtige ladestationer, så du nemt kan komme fra Norge til Italien i din elbil.

Der er masser af fordele ved at køre elbil ift. benzin- og dieselbiler.

1. Det er bæredygtigt
I Danmark kommer en tredjedel af den samlede CO2-udledning fra transport. Ved at vælge en elbil fremfor en fossilbil, reducerer man CO2-udledningerne med ca. 70% over bilens levetid. Samtidig udleder elbiler ingen luftforurening.

2. Det er billigt i drift
Det er billigere at køre på el sammenlignet med benzin og diesel. Service- og vedligeholdelsesomkostninger er også lavere på grund af elbilens enkle motoropbygning og færre bevægelige dele. Elbiler er som udgangspunkt dyrere i anskaffelse, men det tjener sig hjem i løbet af bilens levetid.

3. Det er sjovt og hurtigt
Der er ingen tvivl om, at elbilen er fantastisk at køre i. Motoren i en elbil er bedre end motoren i en fossildrevet bil. Dette betyder bl.a., at elbilen accelerer meget hurtigere og du fornemmer hurtigt et godt bundtræk. Elbiler larmer også markant mindre og giver en mere behagelig køreoplevelse.

Er du klar til elbil - læs mere på vores side "Overvejer du elbil".

*Miljøzoner er i dag områder i de fem største byer i Danmark, hvor der stilles luftkvalitetskrav til køretøjerne.

Se vores kampagnefilm

Kåre Press, Luftforureningsekspert i Det Økologiske Råd, fortæller om transporten og luftforurening, og indvirkningen på folkesundheden og samfundsøkonomien.

Hans Bisgaard, overlæge i Pædiatri, fortæller om forbindelsen mellem luftforurening og Astma.

Steffen Loft, Professor i Miljømedicin v. Københavns Universitet, fortæller om de store sundhedsproblemer, dieselkøretøjer forårsager.