Bliv vores nye studentermedhjælper i Business Support – E.ON Danmark

Vil du være en del af den grønne omstilling? Og vil du udvikle dig i en innovativ energikoncern?

E.ON Danmark er en del af Europas største privatejede energiselskab. Vi investerer et tocifret milliardbeløb i grøn omstilling i den kommende årrække.

I Danmark står vi bag et af landets største ladenetværk til elektriske biler og tung transport.

Vi producerer en 1/5 af Danmarks biogas og leverer fjernvarme til mindre bysamfund flere steder på Sjælland.

Vi er en international virksomhed med ambitiøse mål og masser af spændende udfordringer i dagligdagen.  

Dit nye job i Business Support
Nu har vi brug for en dygtig medarbejder med sans og flair for regnskab. Du skal også kunne dykke ned i store datamængder.

Du bliver en vigtig del af Business Support, hvor du supporterer dine kolleger i teamet, men du får også en bred kontaktflade i resten af huset. Du får både faste ansvarsområder og varierende ad hoc-opgaver, når behovet opstår.

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse og kan arbejde ca. 15 timer om ugen. Du vil til tider deltage i møder fysisk på hovedkontoret på Frederiksberg, men du kan også arbejde hjemmefra. Dit studie kommer altid først, så du tilrettelægger selv dine timer på arbejde – efter aftale med din nærmeste leder.

Jobbet:

  • Fakturering af særlige områder inden for eMobility (opladning til elbiler)
  • Opgørelse af energiafgifter
  • Håndtering af hensættelser og periodevise poster
  • Ansvar for egne administrative opgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer: 

  • Økonomisk forståelse: Skarp til debet og kredit
  • Kvalitetsbevidst, serviceminded og en holdspiller
  • Godt kendskab til Excel og nysgerrig på nye dataplatforme
  • Engageret og har en struktureret og selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Bidrager med et godt humør og kan bevare overblikket i travle perioder

Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider med ca. 15 timer om ugen fordelt på et år. Du får fuld fleksibilitet i forhold til dit studie.
  • Ansvar fra dag ét.
  • Meningsfyldt arbejde i den mest spændende branche lige nu: Energisektoren
  • Attraktiv løn og sundhedsforsikring.
  • Masser af faglig erfaring i et dynamisk miljø, hvor du selv sætter dit præg på arbejdsopgaverne og er med til at forbedre nuværende processer.
  • Fodfæste i en international koncern med et stort netværk, du kan bygge videre på.

Interesseret?
Søg stillingen her snarest muligt og senest den 30. oktober 2022. Vedhæft din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag. Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Finance Manager Frank Moss Strømsted på frankmoss.stroemsted@eon.dk eller 3038 6109.

Om E.ON Danmark A/S

Vi gør grøn omstilling let for private og virksomheder. Vi ejer og driver et af landets største netværk af ladestandere til elbiler. I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme og biogas. Vi sælger og rådgiver også om energieffektivisering, varme og grøn mobilitet som biogas til tung transport og opladning af elbiler, taxier og busser. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 51 millioner kunder og 72.000 medarbejdere (2021). I 2021 investerede vi mere end 4,7 milliarder euro i vedvarende energi.

E.ON Danmark A/S beskæftiger cirka 70 medarbejdere og har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg tæt på Flintholm station. Vi tilbyder god kantineordning, personalegoder og rare kollegaer.