Er du vores studentermedhjælper i eMobility Sales?

Har du smil i stemmen og er klar til at sælge fremtidens opladning til elbiler? Så søg stillingen som Sales Advisor i Sales Denmark, E.ON eMobility 

Startdato: Hurtigst muligt – søg senest d. 19. august i 2022, men hellere i dag.

Timer: 15 pr. uge - fleksibel arbejdstid.


E.ON Danmark: En del af Europas største privatejede energiselskab
I E.ON går vi forrest, når det gælder udviklingen af fremtidens bæredygtige energi. Hver dag. I de senere år har vi investeret betydelige beløb i infrastruktur til opladning af elbiler, bæredygtig varmeproduktion og produktion af biogas. Vi ejer mere end 1.600 offentlige ladepunkter til elbiler i Danmark - og vi udbygger med mindst 1.000 inden udgangen af 2023.

Vi brænder for bæredygtighed og vil konvertere transportsektoren fuldstændigt til el eller biogas. Det er ikke en lille ambition. Derfor har vi brug for banebrydende medarbejdere, der er modige nok til at gøre en forskel. For eMobility-forretningen betyder det at tilbyde personlige, relevante og enkle løsninger til vores kunder og hjælpe dem med at stille om til bæredygtighed.

Kan du identificere dig med de ambitioner, og brænder du for grøn energi?

Din nye rolle som Sales Advisor
Som Sales Advisor bliver du en del af salgsafdelingen i eMobility-teamet. Din rolle er at være i dialog med potentielle kunder (leads) i det danske erhvervsliv, og du får god erfaring med mange dele af salgsprocessen. Kunderne har typisk selv kontaktet os og udtrykt interesse. Du arbejder ud fra en struktureret spørgeramme og skal efterfølgende bearbejde de input, du får fra kunden.

Samtidig har du masser af sparring med teamlederen og dine kolleger i Sales, der hjælper dig med at få succes hos de mange leads og kunder, som du er i dialog med.

Vi forventer, at du er positiv, selvstændig, proaktiv og værdsætter struktur. Du må meget gerne tidligere have arbejdet med kundekontakt og have brugt CRM eller andre systemer, der holder styr på kunder og salgsprocesser.

Dine primære opgaver bliver at

  • være proaktiv og kontakte mulige leads via telefonen - både nye og eksisterende kunder
  • holde styr på pipelines og salg i CRM
  • give tilbagemeldinger til din teamleder om, hvordan produkter og priser virker hos leads og kunder.

Det tilbyder vi

  • Intensiv oplæring og introduktion til opgaverne.
  • Selvstændigt ansvar med direkte kundekontakt fra dag et.
  • Meningsfyldt arbejde med overgangen til bæredygtig mobilitet og bekæmpelse af klimaforandringer.
  • Hands-on viden om salg, rådgivning og forretningsanalyse.
  • Unik stilling, der giver praktisk erfaring inden for salg, som er godt på CV’et i alle kommercielle sammenhænge.
  • Daglig feedback og regelmæssig coaching fra din leder.
  • Konkurrencedygtig aflønning på timebasis.

Interesseret?
Søg stillingen snarest muligt og senest den 19. august 2022. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, så ring gerne til Head of Sales Henriette Høyer på 3165 6565.

Søg stillingen her.

Om E.ON Danmark A/S

Vi gør grøn omstilling let for private og virksomheder. Vi ejer og driver et af landets største netværk af ladestandere til elbiler. I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme og biogas. Vi sælger og rådgiver også om energieffektivisering, varme og grøn mobilitet som biogas til tung transport og opladning af elbiler, taxier og busser. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 51 millioner kunder og 72.000 medarbejdere (2021). I 2021 investerede vi mere end 4,7 milliarder euro i vedvarende energi.

E.ON Danmark A/S beskæftiger cirka 70 medarbejdere og har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg tæt på Flintholm station. Vi tilbyder god kantineordning, hjemmearbejdsplads, personalegoder og rare kollegaer.