1. Om E.ON
  2. Job hos E.ON
  3. Jobopslag business developer

E.ON søger Business Developer

Vil du indgå i et stærkt fagligt team i en spændende international virksomhed, hvor resultaterne af din indsats er tydelige? Har du en baggrund indenfor forretningsudvikling med fokus på relationsopbygning og dybe analyser, hvor du selvstændigt har skabt væsentlige og synlige resultater? Så er stillingen som Business Developer hos E.ON helt sikkert noget for dig.

Som Business Developer får du en udadvendt og drivende rolle med en bred kontaktflade både internt i virksomheden såvel som hos partnere og kunder. Du vil i tæt samarbejde med dine kolleger i Danmark og E.ON koncernen, være ansvarlig for at vækste og vedligeholde vores forretning inden for bæredygtige energiløsninger og partnerskaber. Her er din vigtigste opgave at identificere, analysere og opbygge nye forretningsområder.

Du bliver en del af afdelingen New Bizz der forestår forretningsudvikling, analyser, produktudvikling og test. Endeligt er der fokus på M&A. Afdelingens profiler spænder fra økonom, ingeniør til antropolog.

Dine primære opgaver bliver at:

  • analysere nye mulige forretningsområder
  • udvikle og gennemarbejde forretningsplaner
  • skabe transparent kommunikationsmateriale til eksterne parter som interne stakeholders
  • skabe relationer med fremtidige partnere og kunder, som kan variere i både omfang og kompleksitet
  • forestå kontraktforhandlinger
  • samarbejde med teamet for at opnå budgetter/målsætninger
  • holde dig orienteret om markedet, tendenser, lovgivning og ændringer – også i et reguleret marked.

Din ideelle profil:

  • Længere videregående uddannelse
  • Er stærk strategisk og kommercielt orienteret
  • Kan drive analyse, udvikling og formulering af nyt forretningsområde
  • Gode forhandlingsevner i forhold til partnere og øvrige interessenter
  • Kan sætte dig ind i lovgivningen om et reguleret marked
  • Er god til at sætte dig ind i tekniske sammenhæng og løsninger
  • Har en god forretningsforståelse
  • Har gode samarbejdsevner og team spirit

En spændende og innovativ virksomhed

E.ON er et bæredygtigt energiselskab og er helt fremme, når det gælder udviklingen af fremtidens bæredygtige energiløsninger og partnerskaber. Virksomheden tager aktivt del i den grønne omstilling. I de senere år har virksomheden således investeret betydelige beløb i opkøb og etablering af nye forretningsområder inden for bæredygtig varmeproduktion, mobilitet og biogas. Det er EON’s fortsatte strategi at være førende i udviklingen af nye innovative energiløsninger.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Innovation Officer, Lars van Hauen på 3038 6124 eller Rekrutteringskonsulent Claus Møller på 2535 2392. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Søg stillingen snarest muligt og senest den 3. februar 2020, da vi afholder samtaler løbende.

E.ON tager del i den grønne omstilling

I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme og biogas. Vi sælger og rådgiver også om energieffektivisering, varme og grøn mobilitet som biogas til tung transport og opladning af elbiler. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 32 millioner kunder og 43.000 medarbejdere (2019). Gennem de seneste 10 år har vi investeret mere end 10 milliarder Euro i vedvarende energi.

E.ON driver landets største netværk af ladestandere til elbiler og flere biogastankstationer i samarbejde med OK. 90% af den energi, E.ON producerer i Norden, er CO2-neutral. E.ON Danmark A/S har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg nær gode transportmuligheder og beskæftiger cirka 60 medarbejdere.