1. Om E.ON
  2. Job hos E.ON
  3. Jobopslag Biogas

E.ON søger forretningsudvikler med gode projektlederegenskaber – Biogas

Har du solid erfaring med forretningsudvikling indenfor energisektoren?

Spændende og innovativ virksomhed
E.ON går forrest, når det gælder udviklingen af fremtidens bæredygtige energiløsninger. I de senere år har vi investeret betydelige beløb i opkøb og etablering af nye forretningsområder inden for bæredygtig varmeproduktion, mobilitet og biogas. I koncernen er der et stærkt fokus og en ambitiøs strategi på biogas.

Gennem en stærk udvikling af biogasanlæg i Danmark i partnerskab og med internationalt set-up, er selskabet en betydende faktor i den danske biogasbranche og ønsker derigennem at styrke sin position inden for bæredygtige energiløsninger.

Stort ansvar for videreudvikling af vores virksomhed indenfor biogas
Vi søger en forretningsudvikler til nyoprettet stilling, der sammen med det øvrige team, spiller en central rolle i den fortsatte implementering af vores strategi og udviklingen af eksisterende og nye indsatser. Din arbejdsplads vil blive vores kontor på Frederiksberg, hvor du vil referere til vores Head of Lifecycle Solutions, Biogas.

Dine vigtigste opgaver:

  • Du vil komme til at arbejde med at opsøge, undersøge og eksekvere på udvikling af forretningsområdet og dets projekter baseret på forretningsområdets strategi
  • Opdyrke partnerskaber, dialog og forhandling med samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse og præsentation af business cases som grundlag for investeringsbeslutninger
  • Agere sparringspartner overfor den tekniske organisation og samarbejdspartnere
  • At være på forkant med markedstrends, leverandører, konkurrenter og rammevilkår gennem business intelligence
  • Projektledelse af projekter

Din baggrund
Du skal være initiativrig og kunne arbejde selvstændigt. Samtidig er det vigtigt, at du er udadvendt og har relativt nemt ved at tage kontakt til både interne og eksterne interessenter. Vi forventer, at du har en akademisk baggrund som ingeniør, cand.merc., cand.oecon. cand.polit. eller tilsvarende. Dertil forventer vi:

  • God forretningsmæssig og teknisk forståelse
  • Gode samarbejdsevner og tillidsskabende
  • Projektledelseserfaring
  • Erfaring fra biogas eller energisektoren er en fordel
  • Kompetencer indenfor bæredygtighed samt grønne løsninger vil ligeledes være en fordel

Vi lægger desuden vægt på, at du er:

  • God til at holde mange bolde i luften med fokus på løsninger og at få opgaverne gennemført
  • Åben, fleksibel og positiv og er en god holdspiller
  • En stærk kommunikator, der kan præsentere komplekse problemstillinger og løsninger på alle niveauer af organisationen
  • Gode regneegenskaber og formuleringsevner både skriftligt og mundtligt

E.ON tilbyder et fagligt udfordrende job, hvor vi lægger vægt på den enkelte medarbejders ejerskab til opgaverne. Du bliver en del af en koncern, som har en masse engagerede og fleksible kollegaer – både lokalt og internationalt. Der må påregnes nogen rejseaktivitet til vores partnerskabsetableringer og nordiske kontorer.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Claus Møller på 2535 2392 eller Head of Lifecycle Solutions, Biogas, Michael Dalby på 3038 6137. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Søg stillingen her - gerne snarest muligt og senest den 2. december 2019, da vi afholder samtaler løbende.

E.ON tager del i den grønne omstilling

I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme, vindenergi og biogas. Vi sælger og rådgiver også om el og gas, energieffektivisering og grøn mobilitet som biogas til transport og opladning af elbiler. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 32 millioner kunder og 43.000 medarbejdere (2017). Gennem de seneste 10 år har vi investeret mere end 10 milliarder Euro i vedvarende energi.

E.ON driver landets største netværk af ladestandere til elbiler og flere biogastankstationer i samarbejde med OK. 90% af den energi, E.ON producerer i Norden, er CO2-neutral. E.ON Danmark A/S har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg nær gode transportmuligheder og beskæftiger cirka 70 medarbejdere.

En spændende branche i konstant udvikling

E.ON er en virksomhed, hvor din energi og dine resultater vil være med til at forme jobbet. Dine resultater er både vigtige og synlige for hele organisationen. For den rette person vil der være rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.