Er grøn omstilling dit drive? 

Og vil du stå i spidsen for det bedste salgsteam, der udbreder opladning til endnu flere elbiler i Danmark?

Så søg stillingen som Head of Sales, eMobility i E.ON.

Grøn og innovativ virksomhed
I E.ON går vi forrest, når det gælder udviklingen af fremtidens bæredygtige energi. Hver dag. I de senere år har vi investeret betydelige beløb i infrastruktur til opladning af elbiler, bæredygtig varmeproduktion og produktion af biogas. Vi ejer mere end 1.600 offentlige ladepunkter til elbiler i Danmark - og vi udbygger med mindst 1.000 inden udgangen af 2023.

På kontoret er vi en god blanding af specialister, generalister og administratorer. Så det er ikke blandingen af mennesker, der får os til at skille os ud: Det er i stedet hele husets drive, når det gælder grøn omstilling. Og selvfølgelig vores gode – rigtig gode – benefits. Fik vi nævnt den personlige sundhedskonto, attraktive pension og frokostordningen?

Du kan give vores eMobility-forretning vokseværk
Som salgschef indgår du i eMobility-ledelsen og er med til at udstikke strategien. Du bliver leder af B2B og B2C og ansvarlig for hele teamets performance. Du har fire KAM’s, en B2C manager og to salgssupportere under dig, men kan selvfølgelig også selv lukke et salg. 

Dit job er at facilitere salg – forstået bredt og processuelt – og du ved, hvordan det er at være på gulvet og kan sætte dig i dine medarbejderes sted. Du går forrest og skaber resultater og stabilitet gennem dine kollegaer i teamet. Som udgangspunkt arbejder du på vores kontor på Frederiksberg, men er også ude hos kunder.

I det daglige refererer du til Global Head of Sales i Essen, Tyskland. Legalt refererer du til Martin Jahrsdorfer, Market Director, E.ON Drive Solutions Denmark.

Dit ansvar bliver at

  • være en synlig leder – det gælder alle dele af forecast-, salgs- og personleansvar
  • optimere salgsprocessen og systematisere leads
  • øget salget i tæt samarbejde med dit team
  • nurse vores eksisterende kunder og leasingselskaber - styrke loyaliteten
  • indgå i og bidrage til ledelsen af eMobility Danmark
  • samarbejde, samarbejde og samarbejde – på tværs afdelinger og teams
  • udarbejde relevante markedsanalyser og business cases.

Din baggrund
Du skal brænde for grøn omstilling og nemt kunne se mulighederne i marked. Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet, men samtidig er det vigtigt, at du er verdensmester i samarbejde. Vi har det sjovt og løser fede opgaver sammen – der er fart på hos os, og vil vi have det godt samtidigt.

Vi forventer, at du har lang, solid erfaring inden for salg og den rigtige indstilling; du kan levere hurtigt - uden lang onboarding. Erfaring inden for eMobility er ikke nødvendig, men du har en interesse for energi, klima, teknik, biler eller lignende. Du skal have lysten og evnen til at begå dig på alle niveauer hos kunder og samarbejdspartnere – fra vicevært til direktør. Og på tværs af faggrænser på kontoret.

Du har

  • solid erfaring med rejsen fra at skabe første kontakt til at lukke aftalen
  • styr på markedsanalyser, der fører direkte til bedre strategier og bidrager til væksten (og kan rapportere det hele)
  • en hands on-tilgang – og tager dig gerne selv af visse kunder
  • færdigheder i at sammensætte rammeaftaler og håndtere udbud
  • CRM-kendskab og forstår, hvorfor systemet er essentielt for dit teams performance
  • stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • lyst til at arbejde i en international virksomhed – og gerne på tværs af grænser
  • sandsynligvis en uddannelse som fx bachelor, cand.merc. eller HD.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Kristian Kantsø på 30 46 06 54 eller Market Director E.ON Drive Solutions Danmark, Martin Jahrsdorfer, på 30 38 61 01. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Søg stillingen snarest muligt og senest den 31. august 2022.  Vi indkalder løbende til samtaler. 

Søg stillingen her.

 

Om E.ON Danmark A/S

Vi gør grøn omstilling let for private og virksomheder. Vi ejer og driver et af landets største netværk af ladestandere til elbiler. I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme og biogas. Vi sælger og rådgiver også om energieffektivisering, varme og grøn mobilitet som biogas til tung transport og opladning af elbiler, taxier og busser. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 51 millioner kunder og 72.000 medarbejdere (2021). I 2021 investerede vi mere end 4,7 milliarder euro i vedvarende energi.

E.ON Danmark A/S beskæftiger cirka 70 medarbejdere og har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg tæt på Flintholm station. Vi tilbyder god kantineordning, hjemmearbejdsplads, personalegoder og rare kollegaer.