Vil du arbejde med bæredygtighed, og trives du i en stærkt voksende forretning?

Vil du deltage i udviklingen af økonomifunktionen med Dynamics365? Så tilbyder vi dig muligheden for at blive en del af en grøn og innovativ virksomhed.

Erfaring med store datamængder og økonomi
E.ON har brug for endnu en engageret kollega i deres finans-team, der kan bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling og være en del at et stærkt finansteam med stor erfaring. Har du erfaring fra arbejde med store datamængder, og har du helt styr på dit økonomi-håndværk, så er stillingen som Financial Controller måske noget for dig.

Du bliver en del af en afdeling på i alt 7 medarbejdere i finansafdelingen. Din arbejdsplads er på Frederiksberg, og du har mulighed for at arbejde delvist hjemme, samt rigtig gode personalegoder. Du refererer til Head of Finance.

Dine primære opgaver vil være:

  • sikre korrekte tal til månedsrapportering
  • arbejde med økonomidata i flere dimensioner
  • udarbejde likviditetsbudgetter
  • være en central medspiller ved periodelukning og rapportering
  • levere ad hoc-analyser og svare på forespørgsler fra forretningen
  • deltage i rapportering og økonomiopgaver i datterselskaberne
  • udarbejde årsrapport for selskab i Norge samt have kontakt til revisor
  • deltage i backoffice og økonomi-support.


Din baggrund og profil
Vi lægger vægt på, at du er detaljeorienteret, men samtidig kan bevare overblikket. Du forstår at arbejde uafhængigt samtidig med, at du er hjælpsom, udadvendt og en holdspiller ind til benet. Du ser problemer som udfordringer, der er til for at blive løst. Desuden har du en relevant økonomisk uddannelse, minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling og eventuelt en baggrund i revision.

Desuden har du gerne viden om:

  • Microsoft Dynamics 365 FO
  • Microsoft Office - specielt Excel på superbrugerniveau


Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Finance, Frank Moss på 3038 6109 eller seniorkonsulent Ann Palmquist og rekrutteringskonsulent Jane Anderson på 70227799. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Du kan søge stillingen her. Søg gerne snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Om E.ON Danmark A/S

90 % af den energi, E.ON producerer i Norden, er CO2-neutral. Vi gør grøn omstilling let for private og virksomheder. Vi ejer og driver et af landets største netværk af ladestandere til elbiler.  I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme og biogas. Vi sælger og rådgiver også om energieffektivisering, varme og grøn mobilitet som biogas til tung transport og opladning af elbiler, taxier og busser. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 50 millioner kunder og 75.000 medarbejdere (2020). I 2020 investerede vi mere end 4,1 milliarder euro i vedvarende energi.
E.ON Danmark A/S beskæftiger cirka 60 medarbejdere og har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg nær gode transportmuligheder. Vi tilbyder god kantineordning, hjemmearbejdsplads, personalegoder og rare kollegaer.