Vil du gøre grøn omstilling let for transporten og stå bag nogle af Danmarks største lade-sites?

Søg stillingen som vores nye Deployment Manager i E.ON Drive Nordics
Vil du være med til at udbygge et af Danmarks største offentlige ladenetværk ved at projektlede markedets bedste lade-sites sammen med vores installationspartnere. Og samtidigt sætte fart på den grønne omstilling? Send os din ansøgning allerede i dag – enten på dansk eller engelsk.

E.ON og E.ON Drive Nordics
27 % af den danske CO2-udledning kommer fra transporten. I E.ON ved vi, at vi kan formindske udslippet, når vi får transporten over på el eller biogas. Uanset om du kører i privatbil, taxa, delebil, bus, varebil eller lastbil – vi vil omstille transporten fuldstændigt. Det er ingen lille ambition. For at få det til at ske, har vi brug for visionære mennesker, som er modige nok til at gøre en forskel.

Vi designer og tilbyder løsninger med grøn energi, ladehardware, installation og energiydelser til B2C og B2B. Vores Drive Nordics-team hører under E.ON SE - et af Europas største energiselskaber. E.ON investerer kraftigt i bæredygtige energiløsninger til virksomheder og private i 13 lande. Grib chancen, og bliv en del af vores E.ON Drive Nordic Team, og få adgang til ekstensive udviklingsmuligheder i en international virksomhed. Du refererer i det daglige til Head of Deployment eMobility Nordic, Martin Jahrsdorfer, og din arbejdsplads er vores danske hovedkvarter på Frederiksberg. Når du altså ikke sidder på hjemmearbejdspladsen, som vi gør lige nu.

Din rolle
Vi søger en ny Deployment Manager, som er en stærk projektleder og har viden inden for energisektoren og kan samarbejde med energileverandørerne i Danmark. Du dedikerer dig til at drive effektiv projektledelse af installationer og koordinere teknikere i tæt samarbejde med installationspartnere og Network Development Manager. På den måde sikrer vi, at E.ON Drive Nordic er det bedste offentlige ladenetværk i hele Danmark.

Dine ansvarsområder

  • Planlægge og eksekvere overordnet udrulning af nye lade-site og ladestandere
  • Håndtere store CAPEX(s) budgetter og rapportere til stakeholders
  • Tilpasse standardlayout inkl. hardwarevalg til hvert enkelt site med lokationsmanageren
  • Koordinere og registrere tid, omkostninger og kvalitet pr. lokation fordelt på installation, konstruktion (inkl. nettilslutning) og idriftsættelse
  • Udføre planlægnings- og kvalitetskontrol
  • Finde, engagere og kontakte lokale leverandører til planlægning og byggeri sammen med central support
  • Koordinere overdragelse til Operations teamet

 

Dine færdigheder

  • Fremragende evne til at strukturere, planlægge og følge op – du er den, der holder tøjlerne på snesevis af individuelle byggepladser og driver processerne fremad
  • Stærk projektledelse og teknisk velfunderet tanke- og værktøjssæt
  • Minimum 2 års erfaring – baggrund i projektledelse, infrastruktur-udrulning og konstruktion er et plus
  • Teknisk forståelse for installationer og anlægsarbejder
  • Fleksibilitet til at rejse nationalt til sites og partnermøder (B-kørekort)
  • Evne til at tage imod udfordringer og håndtere en meget bred kontaktflade
  • Praktisk erfaring med branding og porteføljestyring
  • Flydende på engelsk – dansk er et plus

 

Hvad vi tilbyder

  • Ansvar fra første dag og konkret indflydelse på forretningen
  • Meningsfuldt arbejde med overgangen til bæredygtig mobilitet og grøn omstilling
  • Daglig feedback og regelmæssig coaching fra din leder
  • Store karrieremuligheder i en hurtigt voksende branche og adgang til et bredt netværk inden for eMobility
  • En organisation, hvor jeg er et VI, og vi trives med at være et team
  • Store personlige udviklingsmuligheder, hvor vi opmuntrer til og understøtter en feedback-kultur
  • Social arbejdsplads med en god tone og engagerede kolleger

 

Interesseret?
Ansøg her på engelsk eller dansk hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfrist er den 4. januar 2022. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Network Developement Manager Anders Krag på +45 3038 6161 eller rekrutteringskonsulent Claus Møller på +45 2535 2392. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.  

Om E.ON Danmark A/S

90 % af den energi, E.ON producerer i Norden, er CO2-neutral. Vi gør grøn omstilling let for private og virksomheder. Vi ejer og driver et af landets største netværk af ladestandere til elbiler.  I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme og biogas. Vi sælger og rådgiver også om energieffektivisering, varme og grøn mobilitet som biogas til tung transport og opladning af elbiler, taxier og busser. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 50 millioner kunder og 75.000 medarbejdere (2020). I 2020 investerede vi mere end 4,1 milliarder euro i vedvarende energi.

E.ON Danmark A/S beskæftiger cirka 70 medarbejdere og har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg nær gode transportmuligheder. Vi tilbyder god kantineordning, hjemmearbejdsplads, personalegoder og rare kollegaer.