Er du ikke bleg for at gribe telefonen og køre kold kanvas?
Så søg stillingen som Account Manager eMobility i E.ON Danmark
Vil du være med til at bidrage til den grønne omstilling i Danmark? Bliver du motiveret af at arbejde i et dynamisk opstartsmiljø med høj grad af involvering og ansvar? Hvis du samtidig har god erfaring fra salg og telemarketing og evner at skabe tætte relationer til dine kunder, så kan det meget vel være dig, vi leder efter i rollen som Account Manager til vores eMobility Solutions.
eMobility i E.ON betyder opladning af elbiler, elbusser, eltaxi og ellastbiler – vi leverer opladning til det hele. Det er både abonnementer til offentlige ladestandere og salg af ladestandere til virksomheder og private.
Grøn og innovativ virksomhed
Vi har mere end 10 års erfaring med at sælge ladebokse til private og ladestandere til erhverv, og går forrest, når det gælder udviklingen af fremtidens offentlige opladning. Vi står bag et af landets største offentlige netværk med over 1.800 ladepunkter, og det har vokseværk i disse år. Ved udgangen af 2023 har vi udvidet netværket med mere end 1.000 nye ladepunkter.
Hos os arbejder du hver dag med det mest meningsfulde lige nu: Grøn omstilling og vedvarende energi. E.ON Danmark er en del af Europas største privatejede energikoncern. Vi gør grøn omstilling let for private og virksomheder. Det skal du være med til.
Du får ansvar for at vækste vores B2B-salg
Som Account Manager bliver du ansvarlig for at sælge ladeløsninger til B2B-kunder. Du har base på vores kontor på Frederiksberg, men masser af fleksibilitet og hjemmearbejde.
I det daglige refererer du til Gitte Holm, Head of Sales, eMobility, Denmark.
Dit ansvar bliver at
- opsøge og sælge til nye og eksisterende B2B-relationer
- styrke loyaliteten hos kunder og samarbejdspartnere
- udvikle og implementere aftaler med kunder og samarbejdspartnere
- nå dine egne og salgsteamets fælles mål
- udvikle nye kundeløsninger i tæt samarbejde med eMobility Solutions.
Din baggrund
Den rette profil skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet. Samtidig er det vigtigt, at du er en teamplayer. Vi forventer en erfaring inden for salgsfaget og den rigtige indstilling til salg.
Vi forestiller os, at du har
- let ved at skabe gode, nye relationer og har orden i tingene
- service liggende på rygraden – det falder dig naturligt, og du får et kick af tilfredse kunder
- erfaring fra salg, telefonsalg eller telemarketing
- erfaring med rejsen fra at skabe første kontakt til at lukke aftalen med kunden
- CRM-kendskab
- gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- lyst til at arbejde i en international virksomhed
- evnen til at håndtere flere opgaver på samme tid og navigere i en dynamisk hverdag
- styr på Office-pakken.
Vi bliver ekstra glade, hvis du
- også brænder for grøn omstilling
- har en baggrund som elektriker, montør eller har erfaring fra bilbranchen, men det er ikke et krav
- har erfaring med at køre elektrisk og kendskab til ladestandere.
I E.ON bliver du en del af
- Et mindre team, der arbejder tæt sammen om at sælge og levere projekter i Danmark
- Et positivt arbejdsmiljø med masser af dygtige specialister og en uformel tone.
- En arbejdsplads med ansvar fra dag ét, så du kan prøve dig selv af.
- Det største privatejede energiselskab i Europa.
- En attraktiv og moderne arbejdsplads med gode benefits, fordelagtig pension og sociale arrangementer.
- Et fællesskab med gode kollegaer, der gerne vil høre, hvad du har lavet i weekenden.
Vi har kontor på Flintholm i København. Her sidder du, når du ikke arbejder hjemmefra. Du vil være tæt på dine danske kollegaer i Sales-teamet.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Claus Møller på 2535 2392 eller Head of Sales Gitte Holm på 3038 6113. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Søg stillingen her gerne snarest muligt og senest den 27. marts 2023. Vi indkalder løbende til samtaler.
Om E.ON Danmark A/S
Vi gør grøn omstilling let for private og virksomheder. Vi ejer og driver et af landets største netværk af ladestandere til elbiler. I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme og biogas. Vi sælger og rådgiver også om energieffektivisering, varme og grøn mobilitet som biogas til tung transport og opladning af elbiler, taxier og busser. Vi er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 51 millioner kunder og 72.000 medarbejdere (2021). I 2021 investerede vi mere end 4,7 milliarder euro i vedvarende energi.
E.ON Danmark A/S beskæftiger cirka 70 medarbejdere og har hovedsæde i moderne lokaler centralt på Frederiksberg tæt på Flintholm station. Vi tilbyder god kantineordning, hjemmearbejdsplads, personalegoder og rare kollegaer.