Varmt vand fra den danske undergrund kan forsyne flere større byer med CO2-neutral varme. Alligevel er geotermi i vid udstrækning stadig en uudnyttet ressource. Energiselskabet E.ON efterlyser et opgør med skæve afgifter og forvridende forskelsbehandling.

Hver dag forsyner fjernvarmesektoren omkring 1,7 mio. husstande med varme. Heraf kommer ca. halvdelen af varmen fra biomasse, og den anden halvdel kommer fra naturgas og kul. Geotermisk varme produceres i dag kun i et beskedent omfang på tre mindre anlæg i Danmark. I kombination med varmepumper forventes geotermi dog at kunne forsyne op til 500.000 danske husholdninger med bæredygtig varme.

”Vi har nogle af de bedste forudsætninger for at udnytte varmen lige under vores fødder på grund af vores veludbyggede fjernvarmenet i Danmark, men alligevel halter vi efter resten af Europa. Forklaringen skal bl.a. findes i skæve afgifter. Hvis man blot sikrede fri og lige konkurrence, så ville meget godt være gjort,” forklarer Lars van Hauen, Chief Innovation Officer i E.ON.

Ifølge energiselskabet E.ON skal forklaringen bag den begrænsede udnyttelse af den danske undergrundsvarme bl.a. findes i afgiftssystemet, hvor biomasse i dag er afgiftsfritaget. Til sammenligning produceres geotermisk varme oftest i samspil med varmepumper, der betaler elafgift, hvilket gør geotermi relativt dyrere.

Geotermi underbygger et klogt energisystem

Allerede tilbage i 2010 anbefalede den daværende Klimakommission, at vi skulle blive bedre til at udnytte varme fra geotermi. "En stor del af fjernvarmen skal produceres på store varmepumpeanlæg og geotermianlæg," lød anbefalingen dengang.

For at sætte fart på omstillingen af varmeproduktionen fra afbrænding til geotermi og varmepumper, foreslår Enhedslisten i deres nye klimaudspil, at varmepumper til geotermi fritages helt for elafgift.

”Det burde være tydeligt for enhver, at geotermi og varmepumper er en hjørnesten i fremtidens bæredygtige fjernvarme. Alt for længe er der sket alt for lidt, men nu er der endelig kommet gang i udviklingen, senest med planer om store geotermianlæg i Aalborg og Aarhus. Men der mangler det sidste skub, og det er os som politikere, der skal levere det skub gennem gode rammer og ambitiøs støtte,” siger Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten er dog ikke de eneste, der ser geotermi som en central del i fremtidens varmeforsyning. Energistyrelsen har ligeledes påpeget, at geotermisk varme sammen med vedvarende energi kan yde et betydeligt bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra varmesektoren.

”Næsten halvdelen af energiforbruget i fjernvarmen kommer i dag fra kul og naturgas. Udløbsdatoen for disse energiformer rykker tættere og tættere på, men det er vigtigt, at vi sikrer, at de nye grønne energiløsninger samtidig understøtter udviklingen af et klogt energisystem, hvor vi f.eks. kan lagre den fluktuerende energiproduktion, vi får fra vind og sol. Her kan geotermi og varmepumper noget særligt,” siger Lars van Hauen, og påpeger, at et nyt forskningsstudie med deltagelse af det geotermiske operatørselskab, GEOOP, viser, at de geotermiske vandreservoirer kan bruges til store energilagrer.

"I modsætning til andre former for energilagring, så er varmetabet for geotermisk varmelagring minimal. Samtidig vil undergrunden kunne fungere som et stort energilager, når alle vindmøllerne snurrer rundt. På den måde er geotermi også et oplagt skridt i retningen af et stabilt og grønt energisystem," forklarer Lars Andersen, adm. direktør i GEOOP.

GEOOP afholder onsdag den 27. februar den 3. årlige geotermikonference på Christiansborg, hvor der vil være fokus på geotermi som fremtidens varme. Her vil bl.a. energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fortælle om regeringens planer for geotermi.

For yderligere information:

Peter Bjerregaard
Market Regulation Manager i E.ON
Tlf.: +45 3038 6164
E-mail: peter.poul-bjerregaard@eon.se