Kortslutning i eltavle årsag til arbejdsulykke og midlertidigt strømafbrud

Udgivet 13 januar 2017

Fredag formiddag d. 13. januar, indtraf en arbejdsulykke ved Pallesvej på Amager. Hændelsen indtraf da E.ON Danmark skulle forberede en ny elinstallation. En elektriker fra en underleverandør til E.ON arbejdede på eltavlen, da der da opstod en kortslutning, som forårsagede en lysbue. Elektrikeren pådrog sig i den forbindelse lettere forbrændinger svarende til solskoldning i ansigt og på den ene hånd. Han er efter endt behandling på sygehuset nu igen udskrevet.

”Enhver arbejdsulykke er én for meget. Derfor kigger vi naturligvis på, hvordan den pågældende hændelse kunne opstå, så vi kan undgå noget lignende i fremtiden. Vi sender samtidigt vores tanker til den berørte og hans familie, siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON Danmark.

I forbindelse med ulykken og kortslutningen opstod der også et strømafbrud. Strømmen forventes genetableret sidst på eftermiddagen.

Arbejdstilsynet vil nu vurdere hændelsesforløbet efter inspektion på stedet.

Yderligere oplysninger

E.ONs kommunikationschef, Susanne Tolstrup, T: 3038 6112, E: susanne.tolstrup@eon.dk