Spørgsmål og svar om biogas

Hvad er biogas?
Biogas er en gas, der hovedsageligt består af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Biogas dannes, når organisk materiale rådner under iltfrie forhold i en reaktor. Dette er en naturlig proces, som biogasanlæggene anvender til at afgasse husdyrgødning og andre organiske restprodukter fra både landbrug, industri og husholdninger. Hvis man ikke behandler fx gylle i et biogasanlæg, og i stedet afgasser det direkte på markerne, udleder gyllen drivhusgasser i atmosfæren.

Hvad er økologisk biogas?
Økologisk biogas er på molekyle-niveau identisk med konventionel biogas, men er lavet på økologisk, organisk materiale. Den økologiske biogas produceres på en særskilt økologisk linje, så den afgassede biomasse også er økologisk, og dermed kan anvendes som gødning af økologiske landmænd.

Hvad kan man bruge biogas til?
Biogas kan anvendes på tilsvarende måde som konventionel naturgas, altså som energi til industri, transport og produktion af el og varme.

Hvad er fordelene ved biogas?
Biogas har flere fordele. Biogas er grøn energi, som kan bruges i stedet for fossile brændsler som kul, olie og naturgas, så vi mindsker brugen af fossiler brændsler eller helt fortrænger dem. Biogas kan – modsat el – lagres i store mængder og kan derfor udligne variationer i energiforbruget og udsving i produktionen af vedvarende energi fra sol og vind. Biogas reducerer også landbrugets udledning af klimaskadelige drivhusgasser.

Hvad er fortrængningseffekten ved biogas?
Ved at udskifte kul, olie og naturgas med biogas reduceres udledningen af CO2. Anvendelse af biogas fortrænger så at sige den CO2-udledning, der alternativt ville have været ved at anvende kul, olie og naturgas. Biogas har en drivhusgasudledning, der er mindst 2/3 lavere end de fossile alternativer.

Hvordan produceres biogas?
Forskellige typer af biomasse transporteres til biogasanlægget, hvor de mikses og føres ind i en reaktor. I reaktoren dannes biogassen gennem en iltfattig nedbrydning af det organiske materiale over 3-6 uger. Biogassen, eller rettere biometanen, føres på gasnettet. Den afgassede biomasse føres tilbage til landbruget, som bruger den som gødning på markerne.

Hvilke typer af biomasse anvendes i forbindelse med biogasproduktion?
De fleste typer af organisk materiale kan i princippet anvendes. Almindelige typer af biomasse er gylle fra husdyr, dybstrøelse, halm, kartoffelpulp, majs, roer, glycerin, slam, madaffald og fiske- og slagteriaffald.

Bliver der anvendt energiafgrøder som majs og roer i biogasproduktion?
Ja. Den danske lovgivning tillader, at der anvendes op til 12 % energiafgrøder i produktionen af biogas. Over de kommende år vil der ske en gradvis reduktion i den tilladte andel af energiafgrøder.

Hvor kommer biomasserne fra, og hvordan transporteres de?
Biomasserne kommer hovedsageligt fra det nære lokalområde ved det enkelte biogasanlæg. Det gælder blandt andet gylle og dybstrøelse. Derved mindskes transportafstanden. Der anvendes også biomasse med længere transportafstand. Enkelte typer af biomasse bliver importeret fra udlandet. Det gælder eksempelvis glycerin. Transporten foregår typisk med lastbil og med skib ved længere transportafstande.

Lugter biogas?
Biogas kan lugte, men nyere biogasanlæg er designet og konstrueret som lukkede systemer med luftrensning. Biogasanlæg er desuden placeret med rimelig afstand til bebyggelse. Samtidig kommer eventuelle lugtgener primært, når man starter produktionen op på et nyt biogasanlæg.

Er der risiko for gasudslip?
Der er en meget begrænset risiko for gasudslip. Biogasanlæg er designede som lukkede systemer. Skulle der alligevel ske et utilsigtet gasudslip, vil metanen stige til vejrs, da den er lettere end den omgivende atmosfæriske luft.

Hvad er forskellen mellem biogas og biometan?
Biogas består af ca. 60 % (bio)metan (CH4) og ca. 40 % kuldioxid (CO2). Hvis biogasanlægget er tilsluttet gasnettet, renser vi først CO2’en fra og tilfører alene biometanen til gasnettet.

Hvad sker der med CO2’en efter rensningen?
CO2’en udledes til atmosfæren, hvor den optages i de planter og restprodukter, der indgår i produktionen af biogas. Derfor tilfører biogasproduktion ikke ny CO2 til atmosfæren – der er tale om et cirkulært kredsløb. Naturgas og andre fossile brændsler derimod tilfører mere CO2 til atmosfæren. I samarbejde med vores partnere arbejder vi på løsninger, hvor vi i stedet udnytter CO2’en og samtidigt fortrænger andre CO2-kilder. Vi er lige nu involverede i et projekt, hvor vi forsøger at anvende CO2’en i forbindelse med Power-to-X.

Hvad er Power-to-X (PtX), og hvorfor er det relevant i forhold til biogas?
PtX dækker over forskellige løsninger, hvor man omdanner (overskydende) grøn elproduktion til lagerbar energi - i første omgang til brint (H). Brinten kan anvendes direkte eller kombineres med CO2 (eksempelvis fra et biogasanlæg), så man opnår grøn metanol, som kan erstatte og fortrænge fossil benzin og diesel. Dermed mindsker man samtidigt den CO2-udledning, som de fossile brændsler medfører. Vi og vores partnere er involverede i et projekt, hvor vi afprøver PtX i kommerciel skala. Læs mere om GreenLab Skive Biogas og GreenLab Skive her.  

Bliver der givet statsstøtte til biogasproduktion?
Ja. I dag er det omkostningsfrit for landbruget at udlede drivhusgasser. Som konsekvens har landbruget ikke et naturligt incitament til at betale for at få afgasset gyllen i et biogasanlæg. I stedet for at anvende et traditionelt ’forureneren betaler’-princip har man fra politisk side besluttet at lade samfundet betale for bl.a. afgasningen af landbrugets gylle. Dette er hovedårsagen til, at der gives statsstøtte til biogasanlæg.

Hvordan kan afhængigheden af statsstøtte mindskes?
Igennem de senere år der sket en industrialisering og professionalisering af biogassektoren. En fortsættelse af denne tendens, samtidig med at biogasanlæggene løbende arbejder med optimering af produktionen, kan reducere afhængigheden af statsstøtte. Hvis Folketinget indfører en CO2-afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser, vil den afgift kunne reducere behovet for statsstøtte, fordi landbruget dermed ville have incitament til at betale et biogasanlæg for afgasningen af gyllen – modsat i dag. Yderligere grøn omstilling og øget villighed til at betale specifikt for grøn gas ville også kunne reducere behovet for støtte.