"Vores grønne visioner er ens: Mine og E.ONs"

Mød Camilla, som gør E.ONs energiproduktion mere bæredygtig.

Hvordan var din vej til E.ON?
Jeg er uddannet diplomingeniør i bæredygtig teknik, og jobbet i E.ON er mit andet job efter eksamen. Da jeg så jobopslaget, kunne jeg pludselig se, at her var en virksomhed med samme vision for bæredygtighed som mig: At vi gør en aktiv indsats for at minimere CO2-udslippet og omstille til vedvarende energi, så vi også har en klode til næste generation. Når det er den vision, jeg arbejder ud fra, giver mit arbejde mening.

Hvad arbejder du med?
Jeg optimerer vores energiproduktion og gør den mere bæredygtig. Lige nu arbejder jeg med at udnytte spildvarmen fra et spildevandsanlæg og bruge den varme i vores fjernvarmenet i Frederikssund, så kunderne får grønnere varme. Når vi udnytter varmen i vandet fra fx varme brusebade, sparer vi energi, fordi vi slipper for at producere så meget varme. Vi udnytter energi, der ellers gik til spilde.

Tidligere har jeg lavet andre former for produktionsoptimering - også mere kundeorienteret, hvor vi gav kunderne et incitament til bedre udnyttelse af deres fjernvarme. Det gav også en stor, samlet CO2-besparelse.

Hvordan er det at være ansat i E.ON?
Mine dygtige, kompetente kolleger løfter det hele. Jeg kan sparre med alle, bliver udfordret og får løftet mit kompetenceniveau. På mit studie handlede det meget om det rent tekniske, men som projektleder forstår jeg nu alle aspekter af et projekt og lærer både om strategi, lovgivning og indkøb gennem kollegerne. Her er en god atmosfære og gode kolleger.

Jeg har fra dag et fået lov til at løfte mine egne projekter. Efter kun to måneder fik jeg ansvar for min egen praktikant og stod bag et fjernvarmeprojekt, hvor vi skulle lære kunderne bedre at kende. I E.ON er der tillid til, at jeg kan finde ud af at bede om hjælp, hvis jeg har brug for det. Det har været en stejl indlæringskurve, og sådan trives jeg bedst. Med ansvar og udfordringer.

Hjemmearbejdet har været hårdt. Jeg er meget social, og meget af mit arbejde består af ping-pong med mine kolleger, hvor vi sammen finder den bedste løsning henover skrivebordene i vores åbne kontorlandskab, og det har jeg virkelig savnet. Nu er vi heldigvis tilbage på kontoret et par dage om ugen.

Camilla Nelly Jensen, 30 år

Project Manager i Assets & Optimization
Ansat siden sommeren 2018

 

Bæredygtige vaner:

  • Køber grønne aktier og har ændret pensionen til en grønnere profil 
  • Cykler altid - har ingen bil 
  • Har 0% madspild - planlægger indkøb og fryser resten ned
  • Sparer på varme og strøm