Biogas skraldebiler i Københavns Kommune er godt for miljøet - E.ON
apartment up_arrowboka_tidboka_tidcheckmark Imported Layers Copy 3Imported Layers Copy 3close_icon close_iconcontract-details direction error-messagefacebook rorligt_icon copygoogle_plushouse Kalender_24x29Artboard 1 Kalender_24x29Artboard 1 instagram_icon mailmailmap_pin_selected_map_pin Type something Imported Layers Copy 2Imported Layers Copy 2 Imported Layers Copy rabatt_icon Created with bin/sketchtool. radgivning_icon Created with bin/sketchtool. sms_icon Created with bin/sketchtool. Imported Layers 7Imported Layers 7 translate_icontwitteruser-contract vattenkraft_icon copy 3Customization

København skal blive CO2-neutral

blandt andet med gas til tung transport

E.ON har planer om at etablere endnu en gastankstation i København i år og er dermed med til at understøtte kommunens plan om at blive CO2-neutral i 2025.

I slutningen af 2016 vil størstedelen af skraldebilerne i Københavns Kommune køre på gas. Planen er at gassen på sigt skal være biogas. Kommunen har besluttet at være CO2-neutral i 2025, og et led i den plan er at få kørt affald fra husholdningerne til genbrug og forbrænding med mindst mulig udledning af CO2 og skadelige partikler.

Projektkoordinator i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning, Kim Røgen, har været med til at vælge de vognmænd, der har vundet udbuddene i de forskellige bydele, hvor der i alt kommer cirka 70 gasbiler på gaden.

Det bliver ikke dyrere for os at bede om gasbiler, så der
er ingen grund til at holde sig tilbage - Kim Røgen

Kim Røgen forklarer at kommunen også gerne vil medvirke til, at markedsgrundlaget for gasdistribution bliver udviklet, så det også bliver interessant for andre tunge køretøjer at køre på gas i København.

Sidelæns gennem Europa

Tore Harritshøj, direktør i E.ON Danmark, mener at biogas har en fremtrædende rolle inden for den tunge trafik i fremtiden – særligt i byerne.
”Sammen med el til lette og private køretøjer og til elbusser, har vi samlet set løsningsmuligheder, der kommer hele vejen rundt om fremtidens bæredygtige transport,” siger han.

For at udbredelsen af tunge køretøjer på gas skal lykkes, er infrastrukturen altafgørende. I dag er der kun ti gastankstationer i Danmark, hvor lastbiler, busser og personbiler kan tanke. E.ON driver sammen med OK en af de få gastankstationer i København og har endnu en station i København undervejs.

Det glæder direktør i renovationsfirmaet City Container, René Larsen, sig til. Han har nemlig vundet det store udbud om renovation for områderne Valby, Vanløse, Brønshøj, Husum og Bispebjerg. Derfor har han bestilt 18 nye Mercedes Econic-lastbiler i Tyskland. De skal videre til Finland for at blive bygget op, men kan ikke køre den direkte vej, når de kører på gas, fortæller René Larsen. ”Så opbyggeren tager den lidt sidelæns gennem Europa,” smiler han.

Derefter skal skraldebilen videre til Nørre Snede og males, for så at køre tilbage til Amager. ”Det er normalt ikke et problem for en lastbil at køre så meget frem og tilbage, men når den kører på gas, skal man lige planlægge det lidt nøjere,” siger han uden dog at fortryde springet til gasbiler.

En god cyklus

Egentlig var det slet ikke nødvendigt at investere i hele 18 skraldebiler. I udbuddet krævede kommunen 10-11 biler til dette område, men City Container tilbød hele 18.

”Vi har valgt at byde ind med flere, for når vi alligevel er i gang, kan vi lige så godt bidrage lidt mere til miljøet,” forklarer René Larsen. City Containers nye slogan, ’Miljø med vilje’, dækker både arbejdsmiljø og miljøet generelt, så skraldebilerne med mindre partikeludledning og mindre støj passer som fod i hose, forklarer direktøren. ”Tanken er, at bilerne skal køre på biogas, så det kan komme fra det affald, vi indsamler. Det vil blive en god cyklus.” Det er netop den tankegang, E.ON også ønsker at fremelske gennem indsatsen på gasområdet.

I vores fremtidsvisioner har biogas en central placering med fordele både for lokalt og globalt miljø. Vores håb er, at denne teknologi kan anvendes til den private, tunge transport, som vi mærker en stigende interesse for - Tore Harritshøj

Direktør Tore Harritshøj peger på en række lovgivningsmæssige rammer, der skal på plads.

”Andre lande i vores nærområde er allerede langt foran Danmark. I Sverige har Skåne en plan om 100 procent biogas til busser og renovation i 2018. Så vi har et kæmpe uforløst potentiale i Danmark.”

tankstation gas

Skraldebiler der kører på gas

I Københavns Kommune kører 14 gasskraldebiler rundt. Men inden det næste års tid kommer der yderligere 56 gasskraldebiler på gaden:

  • I Valby, Vanløse, Brønshøj Husum og Bispebjerg indsætter City Container 18 nye biler
  • På Østerbro og Nørrebro indsætter City Renovation 12 gasskraldebiler
  • Til haveaffald indsætter M. Larsen 5 gasskraldebiler
  • Et nyt udbud i 2016 for Indre by, Kongens Enghave, Amager øst og vest, der tilføjer yderligere 30-35 nye biler efteråret 2015

Biogas

Biogas indeholder typisk cirka 65 procent metan, 35 procent kuldioxid og spor af vand, svovl, ilt og kvælstof. Biogas produceres på et biogasanlæg af husdyrgødning og andet organisk affald (f.eks. gylle og industriaffald fra slagterier eller fiskeindustrien) og kan anvendes i kraftvarmeanlæg, i industrien eller opgraderes til biometan, hvor man renser biogassen for kuldioxid og andre uønskede elementer og sender den ud i det danske naturgasnet, hvor biometanen får samme funktion som naturgas. I praksis vælger man biogas ved at købe certifikater.

Scrolla upp