apartment up_arrowboka_tidboka_tidcheckmark Imported Layers Copy 3Imported Layers Copy 3close_icon close_iconcontract-details direction error-messagefacebook rorligt_icon copygoogle_plushouse instagram_icon mailmailmap_pin_selected_map_pin Type something Imported Layers Copy 2Imported Layers Copy 2 Imported Layers Copy rabatt_icon Created with bin/sketchtool. radgivning_icon Created with bin/sketchtool. sms_icon Created with bin/sketchtool. Imported Layers 7Imported Layers 7 translate_icontwitteruser-contract vattenkraft_icon copy 3Customization

HOWE forvandler vand til guld

Hos den fynske møbelproducent HOWE er der frit løb for tankerne men stram styring af energiforbruget. Energibesparelser og grøn energi er nemlig en del af virksomhedens overlevelse. Derfor har møbelproducenten valgt at blive vandkraftkunde hos E.ON.

Med miljøbevidste kunder over hele verden er det afgørende for møbelproducenten HOWE i Middelfart, at den kan dokumentere, at den får leveret grøn energi.

Det er lidt dyrere, men vi har kunder, der er meget bevidste om bæredygtighed og socialt ansvar, så det er ikke lige meget, hvilken leverandør vi vælger - CSR Manager i HOWE Helle Rex

CSR Manager i HOWE Helle Rex forklarer valget af E.ON som leverandør af vandkraftproduceret elektricitet. ”Vi skal blandt andet kunne få et certifikat på engelsk af leverandøren, og det kan E.ON.” HOWE har valgt E.ONs vandkraftordning som led i en større grøn profil, virksomheden lagde i 2008. Den grønne linje betyder, at HOWE har sparet 30.000 kWh i løbet af de seneste seks år, så forbruget i dag ligger på 130.000 kWh om året.

Miljøvenlige hvidvarer

På hovedkontoret på Fyn har udskiftning af spots til LED, nye kompressorer i montagen, mere miljøvenlige hvidvarer og en generel ændring af vaner givet besparelsen, som samlet set er en investering i de miljøcertificeringer, virksomheden bruger tusindvis af kroner på at vedligeholde. For eksempel har HOWEs produkter opnået mærkningen guld i en australsk certificering, der bygger på en livscyklusanalyse af produkterne. ”Det har valget af el fra vandkraft været med til at sikre,” fastslår Helle Rex.

Stables, flippes, foldes

Certificeringen gælder blandt andet de 1.200 rødbejdsede stole, som HOWE for nyligt leverede til Københavns Rådhus. ”Københavns Kommune, COWI, og de store kunder, vi har verden over, er pålagt enormt mange krav, som vi er nødt til at efterkomme. Så det er en del af vores overlevelse, at vi kan dokumentere vores grønne profil,” fortæller Helle Rex.
Lige siden amerikaneren Harold HOWE etablerede møbelvirksomheden i Connecticut i 1920’erne, har filosofien bag møblerne været, at de skal kunne stables, flippes og foldes, så de fylder mindst muligt både i brug og under transport. Den filosofi rummer både firmaets grønne profil, ’green thinking’, og firmaets motto, ’free thinking’, som enhver gæst i hovedkvarteret bliver mindet om. Free thinking betyder i HOWE-regi, at virksomhedens designmøbler ikke skal stå i vejen for hverken arkitekturen, møblerne er omgivet af, eller de tanker, der bevæger sig inden for arkitekturens mure. Det gælder for eksempel de 2.500 40/4-stole, der har stået i St. Paul’s Cathedral i London siden 1973 uden at vække opmærksomhed.

En stolt historie

HOWE a/s på Fyn er i dag ejet af amerikanske CF Group, men er HOWEs europæiske hovedkontor. Og her i Middelfart er der ingen produktion, kun udvikling, montage og lager. Produktion foregår hos underleverandører i blandt andet Polen, Sverige og Kina. En tur rundt på virksomheden viser, hvordan sorte stole med gule ben eller borde til undervisningsbrug nemt kan stables eller foldes, så de er af vejen, ligesom dengang Howe designede et klapbord til U-både under Anden Verdenskrig, eller da han designede et banketbord til Waldorf Astoria i New York i 30’erne.

I hallen, der tager imod virksomhedens gæster, hænger en stor lysekrone samlet af hvide stole, og på væggen hænger en stol i sølv, mens to gule stole er sat sammen til en slags tandemgyngestol for enden af en gang. Alt sammen designeres bud på en anderledes brug af HOWEs møbler, der ellers primært sælges på kontraktmarkedet. Og alt sammen en manifestation af virksomhedens motto og den stolthed, der præger arbejdspladsen. Hvert år deltager medarbejderne i arbejdsmiljøundersøgelsen Great Place to Work, og sidste år viste resultatet, at medarbejderne var 100 procent stolte. ”Det er noget, vi bruger mange penge på, ligesom vi investerer mange penge i miljøforbedringer hvert år. Men jeg er overbevist om, at det er det værd,” siger Helle Rex.

VE er ikke bare VE

E.ON ejer selv oprindelsesgarantier på grund af sin egenproduktion af nordisk vandkraft, og hvis E.ON ikke selv producerer nok vedvarende energi, køber energiselskabet flere oprindelsesgarantier på det nordiske elmarked. Garantierne nedskrives en gang om året med tilbagevirkende kraft, og
på den måde dokumenterer E.ON, at der er produceret vedvarende energi svarende til kundernes faktiske forbrug.

Helle Rex ved godt, at der ikke kommer ’vandkraft-elektroner’ ud af stikkontakten som sådan, men at valget af vand-kraft aflæses i miljøregnskabet på anden vis, og det har ledelsen lige skulle vende og dreje, før den besluttede, at det ville være med til at efterspørge vedvarende energi. Men HOWEs bevidste valg er med til at ændre sammensætningen af  energimixet i Norden på længere sigt, så en grøn omstilling bliver sat i gang. ”På den måde er vi med til at påvirke udviklingen, selvom vi ikke har en vindmølle stående her i baghaven,” siger CSR Manageren.

El fra vandkraft

Når du vælger El fra vandkraft udsteder vi et oprindelsescertifikat. Så har du dokumentation for, at den elektricitet I anvender i jeres virksomhed kommer fra vedvarende energi med en minimal miljøpåvirkning.

Om HOWE

  • Internationalt high end- kontraktmøbelbrand
  • Etableret i 1989 i Middelfart
  • 51 medarbejdere
  • Omsætning: 125 mio. kr., heraf 90% eksport til 36 lande
Nål og tyg
gule stoler
Scrolla upp