100Koll Created with bin/sketchtool. boka_tid Created with Sketch. boka_tid Created with Sketch. Imported Layers 3 Created with Sketch. customer-service Created with bin/sketchtool. direction Created with Sketch. electric-car Created with bin/sketchtool. facebook Created with Sketch. google_plus Created with Sketch. instagram_icon Created with Sketch. interruption-electricity Created with bin/sketchtool. interruption-gas Created with bin/sketchtool. interruption-general Created with bin/sketchtool. interruption-heat Created with bin/sketchtool. invoice Created with bin/sketchtool. mail Created with Sketch. mail Created with Sketch. map_pin_selected_ Created with Sketch. map_pin Created with Sketch. map Created with bin/sketchtool. move-house Created with bin/sketchtool. sales Created with Sketch. sign-up Created with bin/sketchtool. solar-panel Created with bin/sketchtool. Imported Layers 7 Created with Sketch. Imported Layers 7 Created with Sketch. sustainability Created with bin/sketchtool. translate_icon Created with Sketch. twitter Created with Sketch.

Ardagh Glass Holmegaard

leverer glas til dine fødevarer

På Holmegaard Glasværks gamle område puster Ardagh Glass Holmegaard i dag millioner af glas til fødevarer. Det er en helt igennem automatiseret proces, som kræver meget energi - energi som E.ON leverer.

Glasværksvej, der løber gennem den lille Midtsjællandske by, Fensmark, er en travl vej. Hver dag året rundt kører 80 lastbiler frem og tilbage med gammelt glas, sand og soda den ene vej ud til Holmegaard for enden af vejen og nye emballageglas eller affald den anden vej. Det svarer til, at en lastbil hvert tredje minut kører gennem Fensmark.
”Alene 20 lastbiler kommer hver dag med genbrugsglas fra Danmark og Sverige til vores produktion,” fortæller nordisk økonomidirektør i Ardagh Glass Holmegaard, Kim Holmberg.
De mange glas bliver sorteret og ender i enorme bunker af glasskår i klare eller grønne farver, som Ardagh smelter om og puster ud til 750 millioner nye emballageglas til forskellige fødevarer, der ender på middagsborde og i køleskabe i hele verden.

Fra tørv til gas

For enden af virksomhedens 180.000m2 store grund ligger den gamle tørve-
mose, der leverede tørv til ovnene som brændsel, dengang Holmegaard
Glasværk blev etableret i 1825. I dag er det naturgas, der varmer fabrikkens to store ovne op til cirka 1.500 grader, så glasskårene smelter og bliver til nyt glas.
1.450 gange i minuttet, fordelt på syv produktionslinjer, klipper en maskine det varme glas over til mindre stykker, der bliver formet til flasker, osteglas, krydderiglas og omkring 250 andre emballagetyper.
Ardagh Glass Holmegaards kunder er primært fødevareproducenter, og
nogle af de helt store kunder er Royal Unibrew (der blandt andet står bag
Ceres-øl), svenske Kopparberg, Carlsberg (især eksportflasker og Somersby), Arla, norske Orkla og sildeproducenter.
Det gamle Holmegaard Glasværk, hvor man mundpustede alt glas, er ikke at spore mere. Kun nogle af de gamle, gule murstensbygninger, som Ardagh i dag bruger som smedje, lager, laboratorium og værksteder står tilbage.

E.ON dækker Norden

Irske Ardagh Group, der ejer Ardagh Glass Holmegaard, producerer glas og metalemballager 110 forskellige steder i verden, hvoraf to af produktionsstederne ligger i Norden – i Danmark og Sverige. Ifølge Kim Holmberg har Ardagh Glass Holmegaard valgt E.ON som leverandør af el og gas, fordi virksomheden på den måde får én leverandør af gas og el i hele Norden. E.ON er desuden også leverandør af el og gas til Ardagh i Tyskland.
”E.ON er en stor spiller i Norden, så vi får god support og har fået god rådgivning omkring, hvornår der skal hedges, og løbende justering af porteføljen og budgetter vægter vi højt” fortæller økonomidirektøren, der står over for at skulle ombygge ovnen til hvidt glas inden for de næste to år. Beslutningen om investeringen på 150 millioner kroner er dog under pres på grund af de høje danske elafgifter.
”Den danske produktion koster 15 millioner kroner mere end den svenske i energiafgifter om året. Så en ny ovn kan betales alene af den besparelse, vi får ved at opføre den i Sverige i stedet for i Danmark,” forklarer han.
Selvom virksomheden har reduceret sit CO2-udslip med 25 procent siden 1998, er det stadig svimlende mængder af energi, der bliver anvendt i produktionen. E.ON leverer både el og gas til den danske og svenske produktion, hvilket løber op i 600 GWh – eller 52 millioner kWh el og 21 millioner m3 naturgas om året i Danmark alene. Fabrikkens forbrug svarer til et gennemsnitsforbrug af el i 10.500 hjem og varme i 13.200 hjem.
I Tyskland, hvor E.ON også er Energi- leverandør, er samhandlen på over 2.400 GWh til Ardagh.

dk-768x432-holmgaard_2

Individualiserede flasker

Trenden inden for emballageglas er, at emballagen skal være så let som muligt af miljømæssige hensyn. Dels anvender man mindre materiale, dels er produkterne lettere at transportere.
Når kunderne efterspørger nye produkter, er Ardagh med i udviklings-fasen for at sikre, at der er taget hensyn til både Ardaghs og kundens produktionsudstyr, indhold og pasteurisering.
Desuden vil kunderne gerne præge flasker og glas, så de får individualitet.
For eksempel bad Coca-Cola om en helt let, præget flaske, der endte med kun at veje 180 gram i stedet for de tidligere 300 gram.
Uanset hvilke produkter, maskinerne skal lave, kører produktionen hele døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året i fem skift med 26 mand pr. skift. Maskinerne passer nogenlunde sig selv, men når der skiftes mellem to produkter, kræver det ekstra mandskab i to-tre timer, indtil maskinen er rigtigt kalibreret, og der ikke er flere småfejl på produktet – en uønsket kant, en dårlig samling, en forkert nuance eller bobler i glasset. Med den fart, maskinerne har, bliver det til en del flasker, der skal kasseres.
Heldigvis er Ardaghs fejlprodukter også deres råvare og kan derfor køres ud på de store bjerge af glasskår, før de igen indgår direkte i produktionen.

Energiforbrug

  • Ardagh Glass Holmegaard anvender 21,2 mio. m3 naturgas om året i sine to store ovne.
  • Produktionen anvender 52 mio. kWh el om året – især kræver brugen af trykluft til køling og maskinerne en stor mængde energi.
  • Fabrikkens forbrug svarer til et gennemsnitsforbrug af el i 10.500 hjem og varme i 13.200 hjem.
  • Begge dele leveres af E.ON Danmark, der har leveret gas siden 2007 og el siden 2009.

Ardagh Glass Holmegaard

  • Holmegaard Glasværk i Danmark blev grundlagt i 1825
  • Den nuværende ejer, Ardagh Group, overtog det tidligere Holmegaard Emballage i 2007. Ardagh blev grundlagt i 1932 som Irish Glass Bottle Company i Irland
  • Ardagh Group producerer 110 steder i 21 lande og har en årlig omsætning på cirka 7,9 milliarder Euro
  • Af virksomhedens 19.000 medarbejdere arbejder 320 i Danmark
  • Blandt de store kunder er: Arla, der blandt andet bruger emballage til
    smøreost til Mellemøsten, og Royal Unibrew der bruger flasker til øl og vand
  • I 2014 bestod ordrerne primært af øl- og ciderflasker og emballage til fødevarer. Desuden en smule til medicinalindustrien, vin og spiritus.
dk-360x550-holmgaard_3
dk-360x550-holmgaard_5
Scrolla upp